Som lærer bliver man to gange om året forelagt et kursuskatalog. Kursuskataloget indeholder alt godt spændende – der er alt fra engelsk i indskolingen over KHD og naturligvis hvordan man nu lige afvikler den nye idrætsprøve. Ingen af de prøver er noget der tiltaler mig synderligt, hvorimod alt der har med medier, spil og alternativ undervisning med det for øje er mig interessant. Netop sådan et har jeg været på – “Spil og Apps i historieundervisningen” – I virkeligheden noget jeg selv har holdt oplæg om i den ene eller anden forstand.

Man skal altid passe på, hvilke forventninger man går på kursus med. Og jeg måtte da også sande, at nok kunne kurset inspirere mig, men det gav mig også den klare opfattelse af at “spil” og kvalitet i “spil” er meget bredt..

Vi blev præsenteret for læringsspil. Altså spil produceret med det ene formål at LÆRE børn noget. Det motiverer dem bare ikke.
LÆRINGSSPIL ER IKKE BRUGBARE

Det er jo et relativt provokerende statement – men jeg vil vove den påstand, at jeg har ret. De er i hvert fald ikke langtidsholdbare.

Kommercielle titler, har til formål at sælge – de skal derfor være gode. Og i næsten alle tilfælde, kan du drage en kompetencedygtiggørelse ud af. Læringsspil er bare en fagbog pakket ind i et andet omslag. Så snart eleverne gennemskuer det, så får den samme status.

Når det så er sagt, så vil jeg gerne gøre lidt reklame for www.historielab.dk – for selvom deres læringsspil efter min opfattelse ikke er synderligt elevvenlige, så har de mange andre gode bud på, hvad historieundervisning kan være.

Advertisements