Min første reelle brug af computerspil i undervisningen var i kristendom. Jeg havde en 8. klasse og ville bringe et frisk pust ned over tankerne om at Gud kan være ubetinget god, eller også dømmende. Black & White 2 blev spillet – men det er bare ét af de relativt mange som beskæftiger sig med religion.

I mange år, har religion og rollen som Gud fyldt i spil. Før i tiden fandtes der en hel genre til spillene – “Godgames”. I dag kalder vi dem Citybuilders, Simulatorer som alle har en snert af RTS. Genren “Godgames” benyttes ikke længere – de ryger i stedet under andre, måske mere præcise genrer.

Et af de spil som man kan kalde Godgames er Black & White og efterfølgeren “Black & White 2”. Jeg har beskrevet i DETTE INDLÆG hvordan jeg brugte det i sin tid, så det vil jeg på nuværende tidspunkt ikke bruge krudt og bogstaver på. Spillet “From Dust” opererer også i lignende sammenhænge, men står alligevel i skyggen af Black & White.

bw2header.png

Der findes mange andre spil, som bruger religion til at understrege eller underbygge deres egentlige tema. Dante’s Inferno er et fantastisk eksempel herpå, hvor Dante Allegris “Den Guddommelige Komedie” sættes som spil og kaster spilleren ud i Helvedets ni cirkler. Flere andre spil bruger religion på en facon, som eksempelvis Assassin’s Creed serien, hvor nogle af titlerne beskæftiger sig med den katolske kirke og dennes formodede korruption.

Kun meget få tager egentlig stilling til nogle af de grundlæggende elementer i religion, hvordan religion tænkes, hvorfor den findes osv. Et spil som dog gør er Mass Effect serien. En Sci-Fi RPG, hvor mange af racerne er stærkt troende. Det kan jo undre, når serien blandt andet beskæftiger sig meget med den videnskabelige bedrift at kende til andre planeter og eksistenser i universet. Ikke desto mindre kommer man i dialogerne med spillets karakterer i samtale om tro, det at tro, måden at tro, osv. Noget som kan skabe refleksion til senere eftertanke.

Dead Space – et andet Sci-Fi spil – beskæftiger sig også med religion i nogen grad, da hele plottet omkring inficeringen af rumskibe og planeter skyldes et – i første omgang – religiøst symbol.

bookofenoch

El Shaddai – Ascension of the Metatron er endnu et eksempel – her er der nok tale om et mindre kendt spil, men ikke desto mindre et spil som faktisk baserer sig på Enoksbøgerne, som ikke er i det kristne gamle testamente, men anses som en gammel jødisk tekst. Det har et Animetwist på fortællingen og kan være med til at “bløde” lidt op på de ellers lidt støvede tekster.

Alt i alt er der faktisk ikke ret mange spil som beskæftiger sig med det interessante, men også lidt følsomme, i religion. Det er nemlig ret risikabelt for udviklere – med det samme der er et religiøst twist er der rigtig mange som har en holdning og dermed rigtig stor risiko for dårlig PR. Måske derfor man afholder sig?

Kender du spil som tager sig af det religiøse? Lad høre i kommentarfeltet eller smid en besked på Facebook.

 

Advertisements