Hej!

Mit navn er Simon. Jeg går i 9. klasse på Østermarkskolen, og har Daniel til historie. Jeg har igennem hele mit folkeskoleliv været vant til en traditionel undervisning, hvor vi læser i en bog, eller læser en artikel, og derefter svarer på spørgsmål. Det er ihvertfald sådan undervisningen, i grove træk, har foregået på. Forstå mig ret. Der har selvfølgelig været mange forskellige opgaver, og produkter som vi har fremstillet. Men vores metode har hele tiden været, at vi skal finde artikler på internettet, eller har fået stukket bøger i hånden, hvorfra vi skulle videregive vores informationer.
Jeg har hele tiden været skeptisk overfor hvad GAMING as in LEARNING er, og hvad det kan byde ind med, for; hvad gavner det? hvordan skulle denne metode kunne motivere os elever, når andre metoder (såsom den traditionelle), tydeligvis ikke kan? En anden grund til jeg har været skeptisk er fordi, der ikke har været så meget konkret. Det har været lidt svært at forholde sig til, fordi det er nytænkning af undervisningen.
Jeg har gået og filosoferet over dette, og har egentlig ændret mening. Det er jo i teorien en pisse god idé. Dem som har forholdsvis nemt ved skolearbejde, og skolen bliver udfordret på nogle helt andre parametre, som de ikke er blevet udfordret på før. Dem som har svært ved den traditionelle undervisning fordi de har svært ved at fastholde opmærksomheden på undervisningen, eller noget helt andet, har andre forudsætninger for at blive motiveret, igennem spil. Elever med (fx.) ordblindhed skal ikke læse flere bøger om året. Folk med ADHD skal rette fokus på spillet, istedet for én lærer der snakker.
En helt anden faktor er; hvad kan vi så lære af spil? En hel masse. Et klassisk eksempel er egentlig mig selv. Jeg har haft problemer med engelsk, og især engelsk grammatik ind til 7. klasse, hvor jeg begyndte at spille. Jeg spiller primært Counter Strike, hvilket er et holdspil, som så mange andre. Spillet handler om at skyde sine modstandere, lave strategier, som er bedre end modstanderens, og vinde 16 runder hurtigst. Disse runder varer omkring 2 minutter. Derfor er det vigtigt, at den information man får, den får man videregivet hurtigt, til sine holdkammerater. Derfor kan man snakke med sine holdkammerater, inde over spillet. Det vil sige, at jeg kan spille på hold med folk fra utrolig mange lande. Derfor er det en klar fordel, at man kan snakke engelsk. Efter jeg begyndte at spille dette spil, fangede engelsk mig meget mere. Jeg kom i tanke om, at det egentlig er meget smart, at man kan snakke og kommunikere med andre folk i denne verden. Derfor har jeg fået et engelsk-sprog, som nu rent faktisk kan forstås.
Men også ens faglige kompetencer styrkes. Geografi, historie, samfundsfag og måske den vigtigste af dem alle; samarbejde. Sidstenævnte er en helt grundlæggende kompetence at have, i Danmark. Vi har ikke guld vi kan grave op fra jorden, vi har hinanden og vores viden. Derfor er det for mig egentlig ret elementært, at vi lærer at udnytte hinanden, og bruge hinandens kompetencer.
Da jeg var mere skeptisk overfor denne metode, stillede jeg mig selv en masse spørgsmål om hvorfor dette er en god idé. Nu stiller jeg mig selv spørgsmål om hvorfor i alverden denne idé først er blevet til en realitet nu. Mange unge spiller computer, og mange føler, at det er noget, som fanger dem og deres fokus. Derfor er det oplagt at få det ind i undervisningen.
Jeg er helt bevidst om, at der stadig er spørgsmålstegn at sætte ved denne metode. Men jeg kan sagtens se en undervisning, eller et undervisningsforløb, hvor man tager udgangspunkt i elevernes interesser, nemlig spillene.
Advertisements