Når jeg har arbejdet med computerspil i min undervisning, bliver jeg ofte mødt af kommentarer fra “gamerdrengene” vedrørende grafikken, gameplay osv.. Det er bare slet ikke det som er vigtigt. Retrospil kan bevise det…

For ikke længe siden kom Nintendo med en genudgivelse af deres første konsol: Nintendo Entertainment System. Deres nye udgave er noget mindre, noget lettere og kan tilsluttes HDMI. I virkeligheden fylder den ikke mere end en voksen håndflade. Den får strøm via USB-porten i tv’et og benytter ikke de gamle kassetter.

Til gengæld kommer den kun med 30 spil. Der kan aldrig installeres eller spilles andre spil. Sikke nogle spil dog – Super Mario Bros 3, Legend of Zelda og Startropics falder i øjnene sammen med Donkey Kong og Ninja Gaiden.

Det er spil som alle der har spillet computerspil siden 80’er og 90’erne kan genkende og påskønne. Jeg tror også at spillene kan være med til, at introducere gaming til de kære unge mennesker som i dag sidder på skolebænken.

Selv for elever som mener at Battlefield 4 har ringe grafik og at alt andet end 4k gaming ikke kan du. De kan lære at påskønne historien i spillene, kompositionen og se hvor al gaming har haft sin barndom.

I virkeligheden, så er kravene til et spil, baseret på en 8-bitsgrafik, eller det der er værre, meget større. Historien skal sidde lige i skabet, muligheden skal være mange og der skal være en sund rød tråd i spillet. Når jeg så skriver, at det kan være en indgangsvinkel, så er det præcis min pointe.

For nogle gange handler det bare om gaming. Eleverne skal blive i stand til, at identificere spil, hvilke mekanismer der skal til i spil, hvad der gør et godt spil – men vigtigst af alt – hvordan man spiller. Det er nemlig ikke anderledes end at læse – når først man har teknikken til at afkode bogstaver og ord, så går det bare meget lettere. Så kommer discipliner som faglig læsning, læseredskaber, osv. meget lettere. Når man i matematik først knækker koden til ligninger, så bliver det meget nemmere at arbejde med. Så det er slet ikke anderledes her. Når først man får de grundlæggende spilmekanismer indunder huden, så bliver gaming meget lettere.

 

Advertisements