Et spil hvor sygdommen Uncommon Cold er almindelig og man kurerer for Kidney Bean – What’s not to like? Det er måske ikke en hospitalssimulator, men Theme Hospital står stadig som et af de mest mindeværdige spil jeg nogensinde har spillet.

Her på Biblioteket er formålet jo, at øge jeres kendskab til spil. Årsagerne hertil kan være mange. Måske du bare mangler noget, at spille? Måske du mangler et spil at “øve” dig på. Men det kan jo også være, at der er en snert af spillet som kan bruges i undervisningen.

Så lad os dykke ned i spillet –

Theme Hospital er et strategispil, lavet i 1997 af Bullfrog, som også har lavet Dungeon Keeper – et andet kultspil.

I Theme Hospital påtager du dig rollen som hospitalsdirektør for et nyt hospital, der skal tage sig af de syge og skadede i et særligt område.
Du får nogle bygninger stillet til rådighed, som du nu skal indrette. Du kan indrette dem med en reception, hvad der svarer til en vagtlæge, diagnostiker, operationsstue, sengeafsnit, osv. Formålet med al denne indretning er selvfølgelig, at dit sygehus skal være klar til de patienter der måtte komme.

Personligt ville jeg aldrig bruge spillet i undervisningen. I hvert fald ikke over en længere periode. Spillet er fantastisk, som nævnt flere gange, men kræver nogle spiltimer. Det kan være et rigtig fint spil, som nogle elever kan udforske i eksempelvis faglig fordybelse, eller lignende.

Prøves det skal det bestemt. EA Origin har spillet i skrivende stund til 49kr, mens GoG.com har det til 42kr, og der er MANGE timer i spillet. Det har mange spændende elementer, men særlig relevant ift undervisning er noget infrastruktur og økonomi at tage hensyn til, lad os se på dem.

Infrastruktur

I spillet skal hospitalet indrettes og det er vigtigt, at indretningen giver mening. Nogle patienter skal gennem flere diagnostiske trin, mens andre hurtigt får en kur. Uanset patienter, skal hospitalet ikke være genstand for dødsfald og det bliver virkeligheden, hvis patienterne skal sidde for længe i kø, gå for langt eller på anden måde få forsinket den behandling de naturligvis skal bruge.

themehospital1

Dertil kommer også størrelsen på de rum, hvor lægerne holder til. Hvis de er for små, bliver dine ansatte utilpasse, går i strejke og kræver mere i løn, men er de for store, skal de bruge mere tid på hver patient, fordi de skal kigge bøgerne igennem i den ene ende af kontoret og over til patienten i den anden, eller lignende. Derfor er rummenes størrelse afgørende.

Økonomi

Hospitalet skal kunne køre rundt. Det givet jo næsten sig selv. Det koster penge at indrette og vedligeholde hospitalet, ligesom dine ansatte skal bruge løn.

Man kan naturligvis også tjene en skilling. Det er det amerikanske sygehusvæsen som spillet baserer sig på, så dine patienter skal naturligvis betale for at blive raske. Du styrer prisen, men pas på! Sætter du prisen for højt, vil eller kan de ikke betale og du er efterladt uden indtægt.

Det er bestemt et af de mere brugbare elementer fra spillet, som kan bruges til reference, gennem undervisningen. Man kunne simpelthen lade eleverne bruge spillet som eksempel til at illustrere økonomi eller sundhedsemnet ifbm en form for projekt. Derfor oplagt at lade eleverne arbejde med spillet i faglig fordybelse.

 

Afslutningsvis, er det værd at fortælle, at det her spil er noget jeg anbefaler mine elever at kigge på. Det giver et rigtig godt indblik i mange gamemechanics og sætter også eleverne overfor et spil de næppe finder en lignende udgave af.

 

 

Advertisements