Formel læring er vi efterhånden fyldt op af – Det er et krav, at folkeskolen skal dygtiggøre elevernes faglighed for at sikre gode resultater på PISA-undersøgelserne og de utallige andre lejligheder hvor vi sammenligner os med nabolandene. Er det det eneste vi skal?

Det er jo i virkeligheden et mega ledende spørgsmål – for selvfølgelig skal vi ikke det. Eleverne skal selvfølgelig også lære at være hele mennesker, forstå hvordan verden hænger sammen, hvordan det er at samarbejde, osv.

Nogle prioriterer det mere end andre. Min umiddelbare opfattelse er, at det bliver prioriteret i mindre grad på mange folkeskolers udskolingsafdelinger. Og det er synd. Heldigvis kan GAMING as in LEARNING konceptet hjælpe her . o O (Heldigt, hva?).

Der findes mange spil, som ikke afføder et egentligt fagligt resultat. Altså spil, hvor man ikke nødvendigvis kan sige “Når du spiller dette spil bliver du sej til ligninger”, “Efter at have spillet det her spil bliver du skarp på Den Franske Revolution” eller “Efter at have spillet single playeren er du ekspert i personkarakteristik”. Disse spil kan dog oftest meget andet. De kan give et indblik i hvordan tingene virker i den virkelige verden.

En genre som repræsenterer det ret godt er City Builders og til dels mange RTS spil. I indlægsserien “Biblioteket” ser jeg på mange spil – nogle af dem giver den formelle faglige læring og andre indeholder den uformelle læring.

Den uformelle læring kan også uddrages af mange indiespil. Indiespil defineres ved, at de ikke er udviklet af de store spiludviklere, så genren er meget bred. Mange af indiespillene har en tendens til, enten at beskæftige sig med noget nichepræget indhold, eller bevæge sig i nicheprægede universer, hvor farver spiller ind og æstetikken er i fokus. Der kommer et indlæg om undervisning i Æstetik gennem Computerspil senere.

Husk nu – Alle computerspil kan et eller andet! Så spil!

Advertisements