Endnu en ny indlægsserie ser nu dagens lys! “Den Varme Stol”.

Formålet med serien er, at finde personer, hvis liv er blevet berørt af gaming i den ene eller anden grad. Det kan være forældre til nogen, det kan være voksne som har gamet siden de var børn, det kan være de der lever af det i dag, eller en helt fjerde.

Uanset hvad, bliver de mødt af en række spørgsmål, hvor jeg prøver at se hvordan de husker deres tid i folkeskolen eller oplever tiden i folkeskolen, hvordan gaming har været en del af deres liv og hvilke kompetencer de vurderer kan tilskrives deres liv som gamere.

Serien er i nogen grad naturligvis henvendt til, at få skabt noget oplysning, for at flytte på nogle beslutningstagere, for at gøre spil i undervisningen til en mere tilgængelig undervisningsform.

I Den varme stol sætter der sig blandt andet streamere, spiludviklere, lærere, min mor – men faktisk også helt almindelige mennesker.

Det første interview i serien udkommer onsdag – så sørg for at like facebooksiden – så kommer den automatisk i din feed.

Advertisements