Overskriften siger det. Alle sessioner med gaming behøver ikke, at ende med man sidder med en reference, en kobling eller henvisning til den konventionelle undervisning.

Det fine ved at undervise gennem computerspil er jo netop, at man kan undervise i noget der normalt ikke er muligt. Her er gameplay en vigtig og signifikant faktor. Hvordan gameplay kan påvirke spillet og hjælpe spilleren – eller sætte forhindringer. Hvad gør det for historien? Det er præcis sådanne ting, som man kan arbejde med.

Computerspil bør også være en fast del af danskpensum, fordi det er et medie, der er rigtig svært at forstå, men enormt nemt at mene noget om. Det er ofte mystificeret og fuld af fordomme.

Når jeg skriver, at det nogle gange bare handler om GAMING, så er det ligeså meget det, at eleverne får spillet. Rigtig mange andre mennesker har skrevet kloge ting om dette. skolenispil.dk er et eksempel herpå.

Motivation og relation er vigtigt i enhver undervisning og der kan computerspil være vigtig. Man kan jo altid snakke om spillene. Den samtale kan jo være isbryderen der får eleven til et nyt niveau, uden egentlig at spekulere over det. GAMING kan også være omdrejningspunktet, som får to elever der normalt ikke er i relation til hinanden til at arbejde sammen.

Al gaming i skolen behøver ikke munde ud i noget konkret faglig læring – eleverne skal gennem så mange andre ting, heriblandt almen dannelse. Den almene dannelse kommer også ved at forstå noget der er så hurtigt voksende som netop gaming.

< TIL FORSIDE

Advertisements