I forbindelse med lidt indkøb til noget nyt på væggen faldt jeg over den her plakat…..

gamingviolence

……og som enhver anden gamer var jeg jo fuldstændig nødt til at eje den! Det er en plakat som rummer et enormt sundt budskab, men også et budskab som drejer samfundsdebatten.

Spil bliver af mange brugt til, at koble af – fuldstændig på samme måde som fysisk udfoldelse, hvad end det er træning, sport eller lignende kan give mulighed for netop dette.

Hvorfor udvikler man sin person som man gør? Identitetsdannelse rummer enormt mange niveauer og aspekter, men det er klart at indflydelse fra alle input er afgørende for at bestemme hvem man ender med at være. Det er derfor enormt vigtigt, at alle disse inputs bliver bearbejdet – hvad end det er gaming, påvirkning fra ældre elever som måske er “dårligt selskab” – i øvrigt et udtryk jeg ikke bryder mig særlig meget om.

Bearbejdning er altså nøglen. Uanset hvad man oplever, skal man naturligvis have muligheden for at se nærmere på og bearbejde de inputs som følger. Derfor er min tese om at vold i spil ikke er farligt også kun betinget af den korrekte bearbejning, eller den rette ramme.

Tilbage i 1999 kom der et mod til shooteren Half-Life – Counter-Strike. Counter-Strike går helt basalt ud på, at to hold – terrorists og counter-terrorists – kæmper mod hinanden – de har hver deres opgave i de to forskellige modes som oprindeligt kom – Den ene, hvor counter-terrorists skal befri gidsler, som er i terroristernes varetægt og den anden hvor terroristerne skal bombe to steder på banen. Hvem end der vinder optjener penge til at købe våben og blive bedre runden efter. Der er dermed lagt op til en god ramme for konkurrence og i dag er den nyeste udgave af spillet da også et stort e-sport element.

Netop Counter-Strike er et strålende eksempel på hvordan vold i spil kan gå hen og blive noget så udrabeligt som en konkurrencesport, eller noget man bare “skal gøre”. Det er en quest, et objective, en del af spillet. Formålet med CS:GO er at slå modstanderne ihjel, på samme måde som formålet med fodbold er at score i modsatte ende. Er det så ikke farligt? Jo da! Selvfølgelig skal vold ikke ses som konkurrence. I hvert fald ikke i den virkelige verden. Men hvis det i spil ligegyldiggøres, så bliver det mindre synligt og mindre relevant. Fokus ligger der ikke.

For ikke lang tid siden kom der et spil – Hatred. Hatred mødte ret meget presseomtale førend det kom ud. Det var et spil fuldstændig uden plot. Kun at man var hadefuld og gik amok. I bedste schoolshooting stil, bare meget mere. Her var det også volden som blev midtpunktet for kritikken – måske berettiget, netop fordi der ingen mening var. Ingen hævn, ingen “nødvendig” vold til at berige sig, ingenting.

Spillet er siden udkommet og det viser sig, at volden deri er ligeså ligegyldig som det faktum at der dør Lemmings i spillet af samme navn. Det er indifferent og i bedste fald er Hatred bare et smådårligt spil.

Så inden vi nu fuldstændig ekskluderer alle titler med “Violence” markeret bagpå, så lad os i stedet overveje, hvordan vi kan snakke med vores børn, elever og venner om det. Personligt tror jeg, at børnene har bedre af, at spille Assassin’s Creed, end at se Paradise Hotel. Hvad mener du egentlig? Kommenter!

< TIL FORSIDE

Advertisements