LAN-party er ikke noget nyt fænomen.

Det er tænkt og gjort i mange år. Jeg har været til mange LAN-parties i min tid som gamer. Ikke ret mange i min tid som lærer.

I questen for at ændre på dette, valgte jeg, at gribe den idé som nogle af mine 9. klasseselever kastede op i luften: At afholde et LAN på skolen for udskolingen. LANparties i skoleregi er i og for sig heller ikke nytænkning – men det var alligevel første gang af min arbejdsplads stod som vært for sådan et arrangement.


Nu er vi så i gang, lige præcis i skrivende stund, midt i november måned. Klokken er tyve minutter over midnat og der er 64 gamere i gang – Eller det vil sige, der er faktisk 64 unge mennesker i alderen 13 til 16. Allesammen med samme formål – at skabe en hyggelig aften, centreret omkring spil. Der er tre typer af elever repræsenteret. De som kommer for spillene. De kommer primært fordi de skal spille. Det er dem der bruger måske 90% af deres tid på, at spille et eller andet spil på deres konsol eller pc. Så kommer de, som skal deltage i turneringerne for at vinde præmier. Det er konkurrencemenneskerne, som bliver tilfredsstillet ved at vinde. Der er en Fifaturnering i gang, en CS:GO turnering og andet godt. De elever bruger deres tid på at spille turneringen når den er i gang. Når den ikke kører sætter de sig enten ved deres respektive maskiner og træner lidt, eller også går de lidt rundt og kigger. I deres tour de chambre rundt i lokalet, finder de utvivlsomt nogle interessante spillere, som måske lige vil vise dem et nyt spil. De får skabt en kontakt, en relation som de ikke normalvis ville have skabt – Centreret omkring et spil. Den sidste type af elever som deltager i sådan et arrangement er eleverne som gerne vil hygge sig. Det er de elever som deltager i arrangementet for at være sammen med deres kammerater. Kendetegnet ved disse elever er, at de flytter sig enormt meget rundt i lokalet for at prøve alle mulige ting. De spiller Wii, de spiller Playstation, de prøver lige CS:GO hos deres klassekammerat som er “mega vild”. De skal relationer og styrker de der i forvejen eksisterer.


Et endnu mere centralt argument for at afholde denne form for arrangement er afmystificeringen af begrebet “gamer”. Til trods for, at der i medierne kommer flere og flere positive historier om gamere, gaming og oplevelser i forbindelse med gaming, så er det bare stadig sådan, at mange i den nuværende forældregeneration og de før den – som jo i dag er ansat som ledere på kommunalt plan – altså beslutningstagerne i landets kommuner – har en holdning til gaming som noget negativt. I hvert fald ikke som noget man får noget ud af.

Hvis man oplever et arrangement som dette, vil det være svært ikke at se kvaliteterne i elevernes sociale relationer på tværs af de relationer de kender.

15064881_200579950398642_1609376106_o


Det er også afgørende at arrangementet bliver holdt på skolen. Vi har endda valgt at afholde det i de rammer som de er vant til at færdes i. Ingen stor aula eller fællessal – Ganske enkelt den gang – eller som vi kalder det – fløj. Et stort fællesareal, som alle 7. og 8. klasserne støder op til. Årsagen til, at det er så afgørende, er at rammerne for mange af disse elever i virkeligheden ikke nødvendigvis er et sikkert lighedstegn med en god oplevelse. Nogle af disse elever oplever skolen som et sted hvor de ikke føler sig glade – det kan der være mange årsager til – men trivslen på skolen forbedres blandt andet på skolen – Også gennem arrangementer som ligger udenfor det de normalt kender fra skolen.

Når LAN’et er afholdt og jeg har haft muligheden for søvn, eftertænksomhed, m.v., så poster jeg dette indlæg, sammen med et mere på et senere tidspunkt, som tager arrangementet med i retrospektiv.

< TIL FORSIDE

Advertisements