I dag, d. 14. december har Star Wars: Rogue One præmiere. Jeg har fået oplevelsen i IMAX 3D og kan kun sige, at alle de fordomme og bange anelser man havde da Disney købte franchisen er gjort til skamme.

Præmieren på den nye Star Wars film fik tankespindet i gang, for hold da fast hvor findes der enormt mange Star Wars spil. Jeg har langt fra spillet dem alle, men nogle stykker har jeg, som jeg vil kigge lidt på i dette indlæg.

Det første vi skal kigge på, er måske i virkeligheden noget af det med gods i, nemlig The Force Unleashed I & II. Hvis du sidder derude og har spillet spillene, har du måske allerede nu en holdning til, at hvis de har mest gods, så ser det skidt ud, så lad mig forklare.

tfu1.png

The Force Unleashed serien, som i øvrigt også har en roman tilknyttet, handler om Starkiller, en ung Sith. Han har et bånd til både Vader og Palpatine og har til opgave at jagte alt hvad The Light Side repræsenterer. Uden at afsløre for meget, så står han i løbet af narrativen overfor nogle valg, som skubber ham mere og mere i den lyse retning. Helt modsat hvad man har set både Anakin (Ep. I-III) og Kylo Ren (Ep. VII).
Det centrale – og grunden til jeg mener der er gods i – er imidlertid kampen mellem det gode og det onde. Et tema som egentlig er repræsenteret i rigtig meget af det litteratur vi fremlægger eleverne.

Man kan nemt blive fristet til, at arbejde med The Force Unleashed som var det en roman, men husk på at det er vigtigt hele tiden, at lade eleverne reflektere over hvad de laver, for at løfte oplevelsen.

Det næste spil vi skal kigge på er Star Wars: Empire at War som er en sand godbid for fans af universet. Spillet er et RTS spil, med cirka ligeså mange muligheder og elementer som alle andre RTS spil, uden på nogen måde at negligere det.

tfu2

Det interessante ved netop Empire at War er, at der både er kampe på jorden og i rummet – som man kender det fra filmene. Man har også en klar fordel af, at kende til universet på forhånd. Kampen mellem det gode og onde, kan igen virke som et oplagt tema, netop fordi man kan se perspektivet fra The Empire, som jo fremstår ond i universet.

En vigtig faktor, hvis man vil kigge nærmere på dette spil er klart multiplayerdelen, hvor man kan lade eleverne spille mod hinanden og lade dem reflektere over deres valg i opbygning af base, m.v. for at se om de der spiller onde, rent faktisk udnytter de mørke kræfter.

Det sidste vi lige tager fat i, er Star Wars: Battlefront, en FPS. Der er kommet nogle stykker af dem efterhånden, men vi beskæftiger os her med det nyeste, som kom sidste år, udviklet af EA DICE som også har lavet Battlefield-serien.

tfu3

Spillet i sig selv er til den middelmådige side, hvor min begejstring også begrænser sig til “Fedt! Jeg kan skyde med Star Wars våben i et Star Wars univers….”. Så længe det er bedste element, så efterlader det noget at savne. Ville jeg nogensinde bruge det i skolesammenhæng? Næppe. Den reflektion er dog også vigtig at tage.

Der er discipliner i spillet, som virkelig fordrer godt samarbejde, så skulle det retfærdiggøres, så kunne man forestille sig et helt Star Wars forløb i eksempelvis Kristendom i 6. eller 8. klasse, hvor man både bruger Star Wars Episode IV, The Force Unleashed, Empire at War og Battlefront.

Det er nemlig den altoverskyggende force (se hvad jeg gjorde der) som Star Wars spillene har. De reflekterer verden, de refererer til hinanden og de arbejder med de samme elementer.

Det her indlæg er, indrømmet, mestendels kommet til verden på baggrund af hypen over den nye film i serien, men har forhåbentlig givet lidt at reflektere over.

Skal du ind og se Rogue One? Har du nogensinde brugt Star Wars i din undervisning? Lad endelig høre – Skriv en kommentar, send en mail eller måske en besked på Facebooksiden!

May the Force be with you! 

Advertisements