Eleverne..

Det er jo i virkeligheden dem, som det handler om. Spørgsmålet mange lærere gennem tiden bør stille sig selv er: “For hvis skyld er jeg lærer?” Er det eleverne eller sig selv? Jeg personligt, er selvfølgelig hellig nok til, at sige, at jeg er lærer for elevernes skyld. Det er dog kun noget af sandheden. GAMING as in LEARNING er et fantastisk eksempel herpå – For jeg ville jo ikke være i gang, hvis jeg ikke synes det var enormt fedt og hvis ikke jeg mente jeg selv kunne få faglig udvikling af det.

GAMING as in LEARNING er selvfølgelig peget hen mod elever i sidste ende, så derfor er det, for mig at se, også vigtigt hvad de tænker omkring det. På den baggrund, har jeg fået et par af mine elever, som har været i kontakt med GAMING as in LEARNING til, at skrive nogle indlæg her til bloggen, for at give deres syn på læring og computerspil i samme sætning.

Det første kommer i morgen og derfra vil de komme fra tid til anden, med overskriften: “ELEVINDLÆG”.

Husk at kommenter de indlæg – det er også vigtigt, at eleverne får at føle de gør noget rigtigt.

Rigtig god fornøjelse.

< TIL FORSIDE

Advertisements